Vores traditioner og arrangementer
Hos Greves Guldklumper vægter vi traditioner og arrangementer højt, da de skaber glæde, sammenhold og gode minder. Her kan du læse mere om, hvad vi laver i løbet af året.

Året rundt med Greves Guldklumper
Januar
Vi starter året stille og roligt, hvor der er fokus på tryghed, bevægelse og faste rutiner. Hver fredag har vi gymnastik, som fortsætter helt frem til sommerferien. Om mandagen deltager vi i rykmik i strandkirken, som også er en fast del af vores uge frem til sommer.
Februar – fastelavn
I februar fejrer vi fastelavn sammen med andre private børnepassere. Børnene klæder sig ud, og vi slår katten af tønden i hyggelige og trygge rammer.
Forår og påske
Op til påske er vi kreative med påskeaktiviteter. Vi holder også påskefrokost sammen med vores kollegaer, hvor alle bidrager med en ret til et fælles bord – en hyggelig tradition med fokus på fællesskab.
Sommer – fællesskab og sommerfest
Inden sommerferien holder vi sommerfest i haven. Her inviteres forældre, søskende og børn til en hyggelig dag med samvær og fælles oplevelser.
Jul – en tid fyldt med traditioner
Julen er en særlig tid hos os, fyldt med traditioner og oplevelser. Vi deltager i julegudstjeneste i kirken, bager julekager og laver julegaver til forældrene.
Vi tager også på rådhuset og hænger det julepynt op, som børnene selv har lavet, på juletræet. Derudover har vi julegymnastik, tager i storcenteret for at se julepynten og oplever Luciaoptog på biblioteket.



Unikke oplevelser hos greves guldklumper
Vi bestræber os på at skabe unikke og mindeværdige oplevelser for børnene i Greves Guldklumper. Vores fokus er på at kombinere traditionelle arrangementer med nye og spændende aktiviteter, der stimulerer børnenes udvikling og fantasi.



Opret din egen hjemmeside med Webador